4 grunde til at vælge recovery

Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle udgive dette indlæg eller ej, da jeg tænker at det måske ikke er alle som er interesseret i at høre om min historie med anoreksi, overtræning og ortoreksi – og det er helt OK. Om end har jeg valgt at offentliggøre det fordi jeg mener at det er et emne, der er værd at berøre, da jeg tænker at der måske er flere i denne “fitness verden” som kæmper/ har kæmpet med en eller anden form for spiseforstyrrelse. For dem som er interesseret, håber jeg at du vil kunne bruge noget positiv herfra og måske endda dele din mening i kommentarfeltet.

Jeg har haft flere tilbagefald, og det er først for nylig at mit forsøg med recovery har holdt ved. Selv synes jeg, at jeg har fundet en fin balance mellem mad, motion, hvile og velvære for min krop. Mine forrige forsøg på recovery har i høj grad været fodret af min omkreds’ bekymring. Fordi jeg ikke gik ind til det med et reelt ønske om bedring har jeg stadig kæmpet med mad i mellem de perioder jeg identificerer som spiseforstyrret. Jeg ville være restriktiv i en vis grad eller have en form for besættelse af mad/træning. Mit sidste tilbagefald gav mig den motivation jeg i høj grad havde brug for for at forpligtige mig til recovery. Her er nogle af de opdagelser som jeg er kommet frem til i min kamp mod anoreksien. Mit håb er at de kan hjælpe dig også.IMG_81681. Recovery kan redde dit liv.

Dette er vel den mest indlysende grund til at jagte recovery: spiseforstyrrelser er livstruende. Det er sandt i bogstavelig forstand med også på et mere figurativt niveau, hvis vi definerer “livet” som en helhed, rig og robust eksistens snarere end den ofte smalle opfattelse af en spiseforstyrrelse.
Problemet er, at det er muligt at rationalisere, benægte eller ignorere hvor psykisk sårbar en spiseforstyrrelse gør os. Jeg havde håndgribelige symptomer som amenorré, kuldefornemmelser, hårtab men jeg havde også et billede af hvordan en rigtig syg så ud og hun var ikke mig. Jeg var for energisk, troede jeg (ignorerede hvor træt jeg ofte følte mig), for engageret i mit liv (igen ignorerede jeg de mange nætter jeg sagde nej til at ses med venner fordi jeg ikke ville spise ude på en restaurant, bestille en drink, springe en træning over) og vigtigst af alt – ikke tynd nok. Jeg ville ikke indse hvor undervægtig jeg var og antog – fejlagtigt – at det kun var de mest ekstreme, udmagrede tilfælde som var i fare for at tage fysisk skade. Og fordi jeg var i stand til at fokusere, var det nemt at ignorere de andre tegn på at noget var galt. Det faktum at gå op af trapper var en kamp som gjorde mig ør i hovedet og fik mit hjerte til at hamre, eller det at jeg krøb mig sammen foran en radiator i skolepauserne for at holde mig varm, eller det at sultesmerter ofte holdt mig vågen om natten.
Nogle tilfælde udvikler med det samme fysiske symptomer eller helbredsmæssige farer. Men selv hvis du ikke oplever noget med det samme, er det vigtig at huske at før eller siden vil en spiseforstyrrelse have signifikant betydning for dit heldred. Konsekvenser kan bl.a. være fordøjelsesproblemer, ubalance i dine hormoner, osteperose, muskeltab og metaboliske forstyrrelser. Det kan måske tage tid før disse symptomer blomstrer frem, men risikoen er der. Ved at vælge at søge behandling for din spiseforstyrrelse kan du beskytte din krop for yderligere skader og korrigere den indvirkning lidelsen allerede har haft.

2. Recovery kan give dig frihed.

Forstå mig ret: recovery kræver masser af hårdt arbejde. Men min værste dag i recovery var stadig mindre af en kamp end min bedste dag i anoreksiens vold. Når jeg ser tilbage på disse dag er jeg forundret over den indsats det krævede af mig: obsessiv planlægning,  kalorietælling, makroernæringstabellerne, køkkenvægten… Alle de timer jeg brugte på løbebåndet. Det var så omfattende, denne meget disciplinerede eksistens.
Recovery gav mig et afbræk fra alt dette. Det skete ikke med det samme og i begyndelsen overskyggede udfordringerne fordelene. Som jeg bevægede mig fremad begyndte jeg dog at bemærke at mit liv var blevet meget mere… rummeligt. Pludselig var der plads til fornøjelser, hobbys, venner. Jeg behøvede ikke bruge friaftener på planlægning af mad eller bruge hver eneste frokostpause på at træne eller miste hele dage på at bebrejde mig selv fordi jeg ikke kunne lide nummeret på vægten den morgen.
Når du første gang præsenteres for recovery-processen er det nemt at se de store ofrer: du bliver bedt om at opgive vaner som nærmest er blevet desperat vigtige for dig, uanset om de fortjener at være det eller ej. Men hvad som først føles som et tab er egentlig en enorm gevinst af tid, energi og frihed.

3. Recovery kan give dig et smukt forhold til mad

Hvis du engang fortalte mig at jeg nogensinde ville definere mig selv som en der elsker mad, en såkaldt “foodie” ville jeg ikke have troet dig. Jeg associerede entusiasme for at spise med tab af kontrol, en rod som absolut skræmte mig. Som barn elskerede jeg mad. Jeg vidste at dybt nede var jeg glad for mad, og en del af mig frygtede altid at hvis jeg gav efter for min sult ville jeg  styrte hovedkuls ned i et hul af opgivelser hvorfra jeg aldrig ville komme op igen.
For at håndtere den frygt strippede jeg mad for alt mening og skønhed. Jeg omfavnede ideen om at mad blot var brændstof og jeg spiste mad som var så “rent” som muligt for at bevise min pointe. Jeg kiggede på mad og prøvede at se protein, kulhydrat og fedt, i stedet for en glædelig sanseoplevelse.
En af de mest fantastiske dele af min recovery har været muligheden for at investere i mad med mening igen. Det at spise er ikke længere blot for at få energi eller for overlevelse: det er fyldt med følelse og nærvær, og det er vigtigt for mig. Jeg er ikke en lidenskabsløs spiser og jeg ville ikke have det på nogen anden måde.

4. Recovery kan være en gave til dem du elsker

Jeg tøvede med at bringe dette punkt, da jeg tror på at recovery først og fremmest er en handling af egen-omsorg og selvopholdelsesdrift. En af grundende til at jeg tror mine tidligere recovery forsøg ikke varede ved, er at jeg hovedsageligt var drevet af andres bekymringer. Men hvis vi kan acceptere at recovery kommer indefra, mener jeg også er det er okay at sige, at dem du elsker vil dele glæderne ved recovery og det er en smuk del af processen.IMG_8189

Før jeg slutter af, vil jeg gerne komme med en vigtig pointe: de fleste folk kan ikke bare tale dem selv frem til at komme sig. Jeg har kommet med nogle af de ting som har motiveret mig på vejen, men jeg ville aldrig have klaret det uden terapi og støtte fra mit netværk.

Recovery er alt andet end i liniær proces. Uanset hvilken fase du er i lige nu er der altid udfordringer, afveje og bump på vejen. Men i sidste ende vil recovery give dig ting som er meget mere værd end de udfordringer du må stå igennem. Jeg er hver dag taknemmelig over min recovery og jeg står i gæld til de mennesker som har støttet mig på min vej. Som denne uge begynder ønsker jeg jer alle den tro, styrke og støtte som du har brug for i din helt egen recovery proces.

Jeg ville elske at høre fra jer læsere hvilke andre erkendelser, ideer eller udviklinger som har været en meningsfuld kilde til motivation. Glædelig tirsdag/ ny uge til jer alle.

Advertisements

7 thoughts on “4 grunde til at vælge recovery

  1. Jeg hører alt for lidt fra dig (især efter du stoppede med insta) og du skal vide, at jeg tænker rigtig meget på dig. Jeg synes du er så stærk, og jeg er glad for, at du er længere nu! Har du forresten læst Mille’s nyeste bog “Resten skal nydes?”. Den er toprar og jeg synes den giver mig (nogle af) de los i røven, jeg behøver. ❤

    Knus Maria // BornInTheHorizon

    1. Jeg tænker også på dig rigtig ofte endda. Dine ord betyder rigtig meget. Jeg har desværre ikke læst bogen, men skal snart en tur på biblioteket så mon ikke jeg kan finde den der. Jeg håber at det går bedre for dig – du har sådan fortjent at have det godt!

  2. Jeg har den dybeste respekt for dig. Tænk, at du er kommet så langt. Og så synes jeg, at det er helt vildt sejt, at du rent faktisk kan formulere sådan et indlæg. Jeg har svært ved at motivere mig selv ved så…store punkter, som dem, du beskriver. Som Frihed og Liv. Måske er det, fordi jeg ikke føler, at jeg får flere af de ting, “bare” fordi jeg kæmper imod anoreksien – fordi der er så mange andre problemer bagved. Som faktisk indimellem bliver endnu mere tydelige, når jeg vejer nok til at mærke dem.. MEN så er en vigtig motivation, at jeg, når jeg spiser, kan få arbejdet med dem, snakket om dem – og blive MØDT i dem. Og at jeg kan modtage omsorg – i stedet for kun bekymring. Omsorg for min person og mine problematikker – i stedet for bekymring for, om jeg falder om med hjertestop, næste gang jeg går ud af døren. Ja, og en del af det at modtage omsorg, er også at TILLADE sig selv at tage imod det. Da er det også vigtigt ikke at være alt for fanget af sin spiseforstyrrelse – for den er ene og alene selvhadske tanker. Og hvordan kan man så føle sig værdi til at blive holdt af?

    Okay, det blev vist lidt rodet, det her. Håber, det er bare lidt forståeligt 🙂

    Knus ❤

    1. Det er fuldt ud forståeligt og hvor er jeg glad for at du deler.
      Jeg må indrømme at jeg stadig har dage hvor jeg heller ikke selv helt er så motiveret i forhold til disse punkter, men generelt set er det hvad jeg har lært i mine terapitimer og jeg prøver at bruge dem hver dag for at holde fast i min recovery. Jeg har vist bare fundet ud af at anoreksien slet ikke hjælper heller ikke på de bagvedliggende problemer, og jeg er taknemmelig for at min terapi har givet mig fokus på lige netop det: ikke at flygte fra problemerne ved at sulte mig eller overtræne. Hvis jeg gør det kan vi ikke arbejde med hvad der egentlig er “galt med mig”. Lige præcis som du siger så bliver man mødt når anoreksien ikke ligger som et overbekymrende lag omkring problemerne.

      1. Lige præcis! Jeg har også efterhånden fundet ud af, at anoreksien ikke hjælper på de bagvedliggende problemer – overhovedet. Og at du stadig har de dage, det er meget forståeligt. Jeg ville faktisk være bekymret, hvis ikke du havde. Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s